Fakta:
Født: Omkring år 1960
Død: Et sted mellem år 1999 og år 2020
Skuespiller: Fiona Shaw

Petunia Dursley, tidligere kendt som Petunia Evans, var en muggler født omkring år 1960 i Storbritannien. Hun var datter af Hr. og Fru Evans, og derfor også søster til den mugglerfødte Lily Potter. Hun døde et sted mellem år 1999 og år 2020. Hun var moster til Harry Potter, gift med Vernon Dursley, og havde barnet Dudley Dursley. De boede på Ligustervænget nummer 4. Familien var velstående, og de havde alt, hvad de kunne ønske sig.


Om navnet:
Navnet Petunia var et navn som J.K. Rowling altid gav til sine ubehagelige karakterer, når hun legede med sin søster.
Der er også en blomst der hedder petunia, og denne blomst er et symbol på vrede.

Efternavnet Dursley kommer fra byen Dursley i Gloucestershire, England.

Før hun giftede sig til navnet Dursley var Evans hendes efternavn. Dette efternavn kommer af navnet Evan, og kan oversættes til “Ung kriger”.


Udseende:
Petunia havde blond hår og store, lyse øjne, som var ulig sin søsters. Hun beskrives som værende en kvinde med hestefjæs og hestetænder. Hun var derudover en mager kvinde, hvis hals var “omtrent dobbelt så lang som almindelige menneskers”.


Personlighed:
Petunia var en kvinde som var meget stolt af at være normal, ligesom hun gik op i at alt andet også skulle være normalt. Hun tolererede ikke nogen slinger i valsen. Derudover var hun sådan en kvinde, der godt kunne finde på at udspionere naboerne ved at kigge over havehækken, hvor hendes lange hals også kom hende til gode. Hun var også typen der nød at sladre til sin mand, muligvis også til sine venner. Hun gik derudover meget op i, at huset skulle være rent og pænt.


Familien:
Petunias forældre var mugglerne Hr. og Fru Evans. Hun var derudover søster til Lily Potter, som var en mugglerfødt heks. Hun havde ikke et særlig godt forhold til sin søster, og lod faktisk som om, at hun slet ikke havde en. Hun mente at hendes søster var “en original, en tosse”, og brød sig tilsyneladende ikke om, at hendes forældre var så stolte af hende. Hun sagde at “det var altid Lily mig her og Lily mig der!” (DVS4).

Sin mand mødte hun på et job.
Siden Petunia var meget bitter over en følelse af, at hendes forældre værdsætte Lily mere, end de værdsatte hende, forlod hun Cokeworth. Det var med det formål, aldrig nogensinde at komme tilbage igen. I stedet tog hun til London, hvor hun tog et skrivekursus, hvilket også gjorde, at hun senere anskaffede sig et kontorjob. Det var på dette job, at hun mødte Vernon Dursley. Den unge Petunia fandt hurtigt en interesse i Vernon, som virkede helt umagisk, stædig og materialistisk. Hun var interesseret i ham fordi han var helt normal, havde den helt rigtige bil, og generelt blot var interesseret i at lave helt normale ting.
Vernon gengældte den romantiske interesse, og endte med at tage hende med på en række af kedelige dates, hvor han primært talte om sig selv, samt sine forudsigelige idéer om verden. Mens disse stod på, gik Petunia bare og drømte om dagen, hvor han ville sætte en ring på hendes finger.
Da dagen endelig kom, hvor han friede til hende, befandt de sig i Vernons mors stue, hvor han friede på en korrekt og helt traditionel vis; ved at gå på knæ. Petunia sagde ja med det samme.
Efter de endelig var blevet forlovet, var der dog en helt ny bekymring der fyldte i Petunia. Hun var bange for, hvad han ville tænke, når han fandt ud af sandheden om hendes søster. Hun vidste nemlig, at han selv kunne foragte folk blot for at have brune sko på til et sort jakkesæt, og derfor vidste hun slet ikke, hvad han ville tænke om en ung pige der rendte rundt og kastede besværgelser iført lange kåber.
Hun fortalte ham først om det på en date, hvor de sad i Vernons bil. Han havde lige købt en snack til dem efter en biograftur. På en tårevædet vis fortalte Petunia ham om sin søster. Som Petunia også havde forventet, var Vernon meget chokeret. Han lovede hende dog, at han aldrig ville holde det imod hende, at hendes søster var sådan en freak. På grund af dette kastede Petunia sig mod ham i taknemmelighed, så han tabte sin pølse.

Petunia lod Vernon møde både Lily og James på et restaurantbesøg. Men efter mødet ikke gik særlig godt, og Vernon var blevet vred, stormede de ud af restauranten.
Petunia ønskede ikke at have Lily som sin brudepige, eftersom hun var træt af at føle sig overskygget. Dette sårede Lily.

Vernon og Petunia blev gift, og flyttede i 1977 til Ligustervænget 4 i Little Whinging, Surrey. Efter de var blevet gift, fik Petunia Vernons efternavn, og blev herefter kendt som Petunia Dursley.
De var begge to meget enige om, at alt skulle være normalt, og de fortalte derfor heller ikke til nogen, at Petunias søster var en heks. Rent faktisk var deres største skræk, at nogen skulle finde ud af det med Potter-familien.

Petunia fik, sammen med Vernon, en søn den 23. juni 1980. Sønnen kaldte de Dudley Dursley. Sønnen forkælede de meget, og de gav ham alt, hvad han ville have. Hun kaldte ham altid en masse kælenavne.

Gennem sin søster fik hun en nevø ved navn Harry Potter. De kom til at hænge på ham, da han var blevet placeret foran deres hoveddør, efter hans forældre døde. Sammen med Harry havde der også lagt et brev til Petunia fra Dumbledore. Hun følte ikke, at hun havde andet valg, end at tage ham til sig og opfostre ham. Det var meningen, ifølge Dumbledore, at Petunia og Vernon skulle fortælle Harry alt når han blev ældre, hvilket de dog besluttede sig for ikke at gøre.
Generelt behandlede hun, eller resten af familien, ikke Harry særlig godt, og hun brugte sit liv på at straffe Harry for et valg, som hun selv havde taget. De gav ham ikke et rigtigt værelse, men tvang ham til at bo i pulterrummet under trappen. Da Harry manglede en skoleuniform til Stonewall High købte hun heller ikke en ny til ham, men nøjedes med at farve noget af Dudleys gamle tøj.


Vi hører om hende i:
Vi hører om Petunia gennem alle Harry Potter bøgerne.

Harry Potter og De Vises Sten:
Vi hører første gang om Petunia, mens Dudley stadig var så lille, at han skulle sidde i højstol. Hun stod lystigt og forsøgte at få Dudley, som skreg, til at sidde i den høje stol, mens Vernon gjorde sig klar til at tage på arbejde.
Om aftenen, da de sad og så nyheder efter Dudley var lagt i seng, spurgte Vernon ind til om hun havde hørt noget fra sin søster. Spørgsmålet kom efter en række oplevelser Vernon havde haft, og efter der var blevet rapporteret om usædvanlig adfærd fra uglerne i nyhederne. Hun så forskrækket og bebrejdende ud over spørgsmålet, fordi de ellers foregav at hun slet ikke havde en søster. Under samtalen var hun både skarp og vrissende, og sad med rynkede bryn, mens hun nippede til sin te. Da Vernon spurgte ind til sønnens alder og navn, svarede Petunia at han hed Harry, og at det var et ganske rædsomt og simpelt navn.
Det var samme nat Harry Potter blev efterladt i en kurv på øverste trappetrin foran hoveddøren til Ligustervænget nummer 4.
Vi får også her at vide, at det morgenen efter var Petunia der fandt ham, da hun satte mælkeflaskerne ud. Hun skreg så Harry vågnede (DVS1).

I 1991 skingrede hun at Harry skulle til at stå op. Hun havde bacon på panden, og skulle have Harry til at holde øje med det for hende.
Senere på dagen fortalte hun Vernon, at fru Figg havde brækket benet, og derfor ikke kunne passe Harry. Hun kunne desuden fortælle at Martha ikke kunne passe ham fordi hun ikke kunne fordrage drengen, og at Yvonne heller ikke kunne passe ham, fordi hun var taget til Mallorca. Da Dudley begyndte at græde krokodilletårer ved udsigten til at Harry skulle med, lovede hun ham, at hun ikke ville lade den grimme knægt ødelægge hans fødselsdag (DVS2).

Senere i 1991, da de var taget hen til hytten på klippen, i et forsøg på at slippe væk fra brevene til Harry Potter, dukkede Hagrid op. Her måtte Petunia indrømme, at de godt vidste, at Harry var en troldmand. Hun kaldte blandt andet Lily for “en original, en tosse”, og fortalte at hendes forældre var nærmest stolte af hende. Hun sagde også at hun vidste, at Harry ville komme til at blive lige så mærkelig og unormal som sine forældre, og at de kom til at hænge på Harry efter James og Lily var blevet sprængt i luften (DVS4).


Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer:
Da familien i sommeren 1992 skulle have en rig entreprenør og hans kone til middag, bad Vernon alle om at gennemgå planen og deres positioner. Petunia svarede prompte, at hun klokken otte ville befinde sig i dagligstuen, for at byde gæsterne velkommen. Et kvarter over otte skulle hun sige, at middagen var serveret. Efter maden skulle hun servere kaffe for fru Mason i dagligstuen (HK1).


Harry Potter og Fangen fra Azkaban:
Efter familien Dursley havde set nyhedsudsendelsen om Sirius Black ude i køkkenet i 1993, kiggede hun ud gennem køkkenvinduet. Hun stirrede intenst, og spejdede mod naboens blomsterbed (FA2).


Harry Potter og Flammernes Pokal:
Da Weasley familien kom for at hente Harry Potter, og de skulle til at tage af sted igen med susenetærket, havde Dudley spist en tungeslaskerkaramel, som Fred Weasley havde tabt på gulvet, så hans tunge var blevet en lang, lilla, slimet tingest. Hun kastede sig ned på gulvet ved siden af ham, og forsøgte at flå den ud af Dudleys mund. Hun begyndte hysterisk at skrige og kastede sig oven på Dudley, fordi hun ville beskytte ham, da Arthur Weasley trak sin stav frem, fordi han ville ordne Dudleys tunge (FP4).


Harry Potter og Fønixordenen:
Da Harry kom hjem med Dudley efter et dementorangreb, blev både Petunia og Vernon bekymrede, fordi han så syg ud. Ingen af dem ville lytte til Harry, da han forsøgte at forklare sig. Idet Harry fortalte at det ikke var ham, men dementorerne, forstod Vernon ikke, hvad det var. Petunia svarede at de bevogtede troldmandsfængslet Azkaban, men efter to sekunders lamslået stilhed slog hun hånden for sin mund, som om hun havde sagt et ækelt bandeord.

Efter en samtale om dementorerne og Lord Voldemort, forsøgte Vernon at smide Harry ud af huset. Petunia modtog dog en skråler, som hun ikke nåede at åbne i tide. Skråleren begyndte derfor at brænde, og stemmen fra brevet sagde “Glem ikke min sidste, Petunia.”. I et stykke tid var der stilhed, indtil hun fortalte, at Harry måtte blive, men at han skulle blive på sit værelse (FO2).


Harry Potter og Dødsregalierne:
Siden man var bange for, at Lord Voldemort ville finde familien Dursley og torturere dem for at få informationer, var de nødt til at gå under jorden. De skulle under beskyttelse af Fønixordenen. Hestia Jones og Dedalus Diggle hentede dem.
Ved afskeden endte hun med, at være alene med Harry et øjeblik, eftersom både Vernon og Dudley havde forladt huset. Hun styrtede mod døren uden at se på Harry, efter at have sagt farvel. Alligevel endte hun med, at stoppe op og se på Harry, som om hun ville til at sige noget. Det blev dog ikke til mere end et enkelt kast med hovedet, inden hun forlod Ligustervænget nummer 4 med sin familie (DR3).


Referencer:
Harry Potter og De Vises Sten
Harry Potter og Hemmelighedernes Kammer
Harry Potter og Fangen fra Azkaban
Harry Potter og Flammernes Pokal
Harry Potter og Fønixordenen
Harry Potter og Halvblodsprinsen
Harry Potter og Dødsregalierne


Opdateret d. 23.12.2019